Stegt flæsk med karrysovs  
 Retten ser måske lidt kedelig ud, - men den smager rigtig godt.    
  
Ingredienser:
8-12 skiver magert kogeflæsk
ca. 6 spsk. mel
ca. 1 - 2 spsk. karry efter smag
Sovs:
Fedtstof
Lidt finthakket løg
2 spsk. karry
4 spsk. mel
4 dl mælk, gerne let
1 dl Bouillon
1 dl rosiner
 
Tilberedning:                                               
2-3 personer 
Sværen og evt. fedt skæres af flæsket der bankes let. Kødet vendes i mel tilsat karry. Beregn 2-4 skiver pr næse. Steges på panden til det er pænt gyldent i rigeligt fedtstof vendes nogle gange. Lægges på fedtsugende papir. Lidt fedtstof kommes i en gryde og karryens brændes af sammen med lidt finthakket løg. Mel kommes i og der spædes med mælk og bouillon. Koges op. Smages til og tilpasses i konsistens. Rosiner tilsættes og saucen koges i 10 minutter. 
Tilbehør:
Makaroni, der koges efter posens anvisning