Rosenkålssuppe med stærk pølse  
     
Ingredienser:
500 g rosenkål
2 løg
2 spsk olie
2 spsk mel
1 l grøntsagsbouillon
Muskatnød
1 lille stærk pølse.  God grovhakket sønderjydsk kålpølse eller lign.
 
 
Tilberedning:                                                  2 personer 
Tag 4 rosenkål fra. Rengør og halver resten. Pil løgene og skær dem i små terninger. Opvarm olien og sauter løgene heri. 
Hæld melet over løgene og tilsæt bouillon og rosenkål. Lad det hele koge i 15 minutter. Purer suppen let med en blender og smag til med revet muskatnød, salt og peber. 
Alt efter smag og type varmes eller ristes pølsen.. 
Pil bladene af de 4 rosenkål og damp dem i letsaltet vand i 1 minut, afkøl dem straks i iskoldt vand. Skær pølsen i meget tynde skiver.
Fordel den varme suppe i varme skåle eller dybe taIlerkener og pynt med pølse og rosenkålsblade.