Sommer-ossobuco
     
Ingredienser:
4 skiver kalveskank
salt og peber
lidt olie
70 g tomatpure
3 fed hvidløg, hakkede
4 dl hvidvin
ca. 1 l vand
400 g spæde rodfrugter, fx
persillerødder og gulerødder
4 nye rødløg, halverede
20 små faste tomater
olivenolie
revet skal af 1 citron, økologisk
1 bdt. hakket persille
 
 
 
Tilberedning:                                                       
4 personer
Gnid kalveskankene ind i salt og peber. Skær hak i senen yderst på hver skank, så de ikke folder alt for meget under stegningen.
Brun dem godt af i en gryde med en smule olie og tomatpure. Kom hvidløgene i de sidste par min. Hæld hvidvin og vand i gryden, så det dækker skankene. Læg låg på gryden, og sæt den til at simre i ca 1 1/2 - -2 timer, til skankene er møre. Hæld evt. mere væde ved undervejs, hvis gryden er ved at koge tør.

Vend alle grøntsagerne med olivenolie, salt og peber. Kom dem i et ildfast fad, og bag dem i ovnen ved 200 grader i ca. 20 min.

Tag skankene op af gryden, og vend grøntsager, citronskal og persille i saucen. Smag evt. til med salt, peber og citronsaft.
Tilbehør:  
Evt. groft brød