Porretærte
     
Ingredienser:
5 - 6 fintsnittede porrer
150 g koldt smør
300 g hvedemel
5 æg
1 1/2 dl. Creme Fraiche 9 %
snaps eller lidt vand til dejen
ca. 150 g mellemlagret ost
salt og peber
 
 
Tilberedning:                                                       
4 personer
Smør, mel og 1/2 tsk. salt blandes godt sammen til en let grynet konsistens. Tilsæt lidt snaps eller vand for at samle dejen, som æltes godt sammen. Dejen sættes på køl i ca. 1 time. Dejen rulles ud, så tyndt som muligt, og trykkes ned omkring et passende tærtefad. Forbag tærten ved ca. 175 grader i ca. 5 min.
De fint snittede porrer sauteres i lidt smør og olivenolie på panden. Når de er faldet sammen, køles de lidt ned. Pisk 5 æg med 1 1/2 dl creme fraiche og bland det sammen med porrerne, som krydres med salt og peber. Fyld den forbagte tærtedej med porrefyldet, og drys den med revet ost. Kunsten er selvfølgelig at få en så tynd og sprød dej som muligt, med så meget fyld som muligt. Sæt tærten tilbage i ovnen, og bag den til æggemassen har sat sig. Ca. 20 - 25 min.

 

Tilbehør:  
Grønkålssalat og rødbedesalat, se tilbehør