Løgsuppe
     
Ingredienser:
6 store løg
6 fed hvidløg
olie og salt
2 dl. hvidvin
2 l. bouillon
1 laurbærblad
evt. 2 kviste timian
evt. vineddike
 
 
Tilberedning:                                                       
4 personer
Halver løgene og skær dem på LANGS af årerne, hak hvidløget 
og sauter løgene i olie ved middelsvag varme sammen med salt, til løgene bliver bløde og brune.

Rør undervejs i processen og vær tålmodig, der går mindst 20 min.

Tilsæt vin og lad koge ind til en grødagtig konsistens.
Tilsæt krydderier og væske og lad det hele simre ca. 30 min.
Smag til med salt, peber og evt. et dryp vineddike.
Hertil kan serveres ostegratinerede brød eller ristede rugbrødscroutoner.