Laksemousse med dildsauce
     
Ingredienser:
Mousse:
5 blade husblas
250 g kogt laks
2 dl fiskesuppe eller bouillon
1.5 dl fløde
1 bdt dild
1 spsk. citronsaft
salt og peber
75 g røget laks i skiver
 
Dildsauce:
50-75 g mayonnaise
1.5 dl creme fraiche
1 tsk citronsaft
3-4 spsk klippet dild
salt og peber
 
 
Tilberedning:                                                       
4 personer
Moussen:
Husblassen lægges i blød i koldt vand i 5 min, tages op og smeltes i vandbad.
Laksen mikses i blender eller foodprocessor sammen med fiskesuppe, fløde og dild. Den smeltede husblas røres i og moussen smages til med citronsaft, salt og peber.
Den røgede laks skæres i 2 cm brede strimler som lægges i bunden af en randform foret med film. Laksemoussen fordeles i formen. Stilles i køleskab 4-5 timer.
Dildsauce:
Mayonnaisen og creme fraichen røres sammen. Dild tilsættes og saucen smages til med salt og peber.
 
Tilbehør:   flutes
 
Tips:
Man kan fylde rejer i "hullet" og pynte med asparges, tomat, citron og dild.