Kryddergris
     
Ingredienser:
2 store løg
5-6 fed hvidløg
30 g frisk ingefær
olivenolie
6 kardemommekapsler
6 laurbærblade
1 lille kanelstang
2 tsk korianderfrø
2 tsk spidskommenfrø
2 tsk tørrede chilliflager
1 spsk paprika
1 tsk stødt ingefær
1 tsk stødt kanel
1 tsk gurkemeje
4 spsk tomatkoncentrat
5 dl vand
1 dl fløde
en god klump smør
salt og peber
600 g svinekød i mundrette tern
 
 
Tilberedning:                                                       
2 personer
Skær løg, hvidløg og ingefær i mindre stykker. Blend det til en ensartet masse. Stil til side.
Rist korianderfrø og spidskommen på en tør og meget varm pande, til de dufter kraftigt. Pas på de ikke brænder på, det drejer sig om få sekunder. Stød dem i en morder eller blend dem til pulver. Stil til side.
Steg svinekød gyldent i olivenolien sammen med kanelstang, kardemommekapsler og laurbærblade. Tag kødet op og tilsæt løgblandingen, de pulveriserede korianderfrø, de øvrige krydderier og tomatkoncentratet på panden.
Sauter 3-4 minutter. Kom kødet på igen, tilsæt vand og godt med salt. Kog under låg til kødet er mørt, ca. 40 minutter. Hæld fløden ved efter 35 minutter, så det også når at koge lidt ind. Smag til med salt, peber, citron og måske sukker efter behov.
 
Server i skåle eller dybe tallerkner med basmatiris til. Drys med friske urter, eksempelvis koriander og mynte.
 
Tilbehør:  
basmati ris, koriander og mynte
 
efter en opskrift af Timm Vladimir