Rodfrugter, bagte med appelsin og timian
     
Ingredienser:
100 g små persillerødder
100 g små pastinakker
200 g gulerødder
200 g små beder (gule, røde eller bolsjebeder)
1/2 appelsin
1/2 dl friskpresset appelsinsaft
1 spsk. olivenolie
1 tsk. akaciehonning
4 timiankviste
Salt, peber
 
Tilberedning:                                                       
4 personer
Skræl rodfrugterne og skær de største i lidt mindre stykker. Riv skallen af appelsinen.
Vend rodfrugterne med appelsinskal og -saft samt olivenolie og læg dem i et ovnfast fad.
Dryp med honning og drys med timian, salt og peber. Bag rodfrugterne 30 min. ved 200 grader eller til de er færdige, og stadig med bid i.
 
Tilbehør:   Er godt som tilbehør til retter med kød.
 
billede er fra Bjørn Jakobsen