Stegt kylling med forårsløg  Sze chuen jar gai
   
Ingredienser:
500 g kyllingefilet
Ca. 4 spsk majsstivelse
1 tsk. salt

1/2 tsk. kinesiske "5 krydderier"

2 tsk. finthakket ingefær
Ca. 1 dl olie til stegning
1-2 små, tørrede chilipebere (Piri-Piri)
2 fed hvidløg, hakket
4-5 snittede forårsløg
Bouillonblanding:
4 dl hønsebouillon
2 tsk sukker
1 spsk soja
1 tsk olie
2 tsk eddike
3 spsk tør sherry
1/4 tsk "5 krydderier"
1/4 tsk friskmalet sort peber
Jævning:
2 tsk majsstivelse

Lidt koldt vand

  
 
 
Tilberedning:                                                 
4 personer

Skær kyllingefileterne i mundrette stykker. Bland majsstivelse, salt og "5 krydderier" i en plasticpose og kom kødet i. Ryst grundigt.

Rør ingredienserne til bouillonblandingen sammen.
Varm ca. 1 dl olie op i en gryde eller wok. Ryst overflødig majsstivelse af kødet og steg det ad 3 omgange. 
Læg det på fedtsugende papir.
Kasser det meste af olien og tilsæt chili, hvidløg, ingefær og forårsløg. Steg 1-2 min. og kom bouillonblandingen i.
Jævn saucen med majsstivelse udrørt i lidt koldt vand, kog godt igennem og kom kyllingekødet i. Varm op 
OBS Pas på med de små Piri-Piri. De er stærke og kan dermed ødelægge smagsoplevelsen. Vi bruger 1-2 stk., og det er stærkt nok
Tilbehør:
Serveres med ris og evt. flutes til.