Kylling tikka masala med æbler
     
Ingredienser:
1 rødløg
1 rød chili
1 rød peberfrugt
2 æbler
300 g kyllingebrystfilet
2 spsk. olivenolie
2 fed hvidløg
125 g tikka masala-pasta
1 dåse cherrytomater
salt og peber
 
 
 
Tilberedning:                                                       
4 personer
Pil og hak løget. Flæk chilien, skrab kernerne ud og hak chilien fint. Skær peberfrugten i strimler. Skær æblerne i store tern. Læg æblerne i en skål med koldt vand.
 
Skær kødet i mindre stykker. Varm olien i en gryde og svits løg, chili og kylling heri. Tilsæt presset hvidløg, tikka masala, peberfrugt og cherrytomater. Lad det simre under låg i ca. 5 min.
 
Tag æblerne op af vandet og kom dem i gryden og lad simre i yderligere ca. 5 min. Smag til med salt og peber.

 

Tilbehør:  
Kogte ris, yoghurt, mynte og fladbrød.