Høns og asparges i tarteletter
 
Ingredienser:
1 høne eller 2 kyllinger
salt
suppevisk

1 dåse aspargessnitter

1 dl. sødmælk
½ dl piskefløde
25 gr. fedtstof
2 spsk. hvedemel
Væde fra dåseasparges
2-3 pk. tarteletter
Tilberedning:                                                 
12 personer

Kogning af høne

Vask hønen grundigt under den kolde hane, og rens den for eventuelle rester af indvolde.
Hønen lægges i en gryde med salt og suppevisk og koges til den er mør, ca. 1 ½ - 2 timer. Kødet skal slippe benene.
Husk at skumme vandet af.
Tag hønen op og læg den til afkøling på et fad.
Gem kogevandet.
Det kan give grundlag for en rigtig god suppe en anden dag
Kødet skæres i mindre stykker. Der skal bruges en 4-500 gram til denne opskrift.
Resten kan bruges til andre formål. For eks Thaisuppe.
Asparges-væden sigtes ned i gryde. Mælk og fløde tilsættes og det koges let op.

Rør mel og smør sammen i en skål til en smørbolle.  

Tilsæt smørbollen til væsken. Efter nogle minutter er den kogt ud, hvorefter sovsen piskes godt igennem og koges 5-10 minutter.
Når saucen er kogt igennem tilsættes hønsekød og aspargessnitter.
Giv det hele et opkog. Imens varmes tarteletterne jf. pakningen. Husk at vende dem rigtigt i ovnen.
Tarteletterne fyldes med kødfyldet og pyntes evt. med lidt friskhakket persille.
Tilbehør: