Is er dejligt og nemt som dessert, men indeholder desværre mange kalorier og normalt usunde stoffer hvis ikke den er hjemmelavet.
Undtagen Sorbet-is, der er ikke meget fedt i den.
Sådan : 
Sorbet-is
Ingredienser:
1/2 kg friske eller frosne bær, f.eks. solbær, hindbær, blåbær eller jordbær.
2 1/2 dl vand
125 gr sukker
1 æggehvide
50 gr flormelis
Evt. saft af 1/2 citron
Fremgangsmåde:
Frosne bær er ikke ret dyre og meget nemme at bruge, idet de er skyllede og befriet for stilke, orme mv. Bærerne tøs næsten helt op og moses i en blender. Sukkeret opløses i kogende vand og afkøles. Bruges der ikke frosne bær skal sukkerlagen afkøles kraftigt inden bærerne tilsættes, men ellers bruges de mosede frosne bær til ned- køling af sukkerlagen. Evt. citronsaft tilsættes og det hele sættes i en passende plastikboks med låg ind i fryseren. i ca 1 1/2 - 2 1/2 time. Rør jævnligt i blandingen så den får en grødet konsistens.,
Æggehviden piskes stiv og der piskes 1 spsk. flormelis i. Resten af flormelisen vendes forsigtig i.
Den piskede æggehvide blandes i den halvfrosne isblanding, hvorefter blandingen igen sættes i fryseren 1 1/2 - 2 1/2 time. Rør ofte i blandingen så den bevarer sin grødede konsistens.
Den frosne is tages ud af fryseren ca. 1/2 time før servering og tøs lidt op. Kugler fremstilles med isske. Tallerkenen pyntes med friske bær, alt efter hvad årstiden bringer.

 

Med ismaskine. 
Her er fremgangsmåden den samme. Når isen er halvfrossen tilsættes den piske æggehvide samt flormelis. Når isen har passende konstistens kommes den i en plasikbøtte og nedfryses.