Frisk stenbiderrogn
 Der er sæson fra omkring februar til lidt ind i maj. 
   
Ingredienser:
Frisk ikke renset stenbiderrogn 
Desværre ikke noget billede
 
Tilberedning:                                               
?  personer
Først fjernes de udvendige hinder på rognen. Det gøres forsigtigt med fingrene, medens den efterhånden glider ned i en stor skål. Alle de grove hinder skal af. Hæld så iskoldt vand over rognen og træk med let tag et fladt piskeris igennem, så de fine hinder kan samles på riset. Skyl evt. i et ekstra hold vand. hvis rognen er blodig. Hæld  den så straks op i en finmasket sigte og lad den dryppe godt af - mindst en halv time. . Hæld rognen op i en tør skål og drys med salt og hvid peber.. Beregn ca. 1 spsk. salt til 1/2 kg rogn og peber efter smag.
Skal rognen fryses fordeles den rensede, krydrede rogn i små glas. Holdbarhed i fryseren er ca. 6-8 måneder.
Tag rognen ud af fryseren og stil den til optøning i køleskabet dagen for den skal bruges.
Anvendelse :
Som tilbehør til bl.a. fiskefileter, rejer, æg- eller tomatmader eller som lækker forret med ristet franskbrød/Blinis, citronsnitter, Creme Fraiche og hakket rødløg.