Intervalstegning af steg
   
Ingredienser:
1 stk. steg på et par kilo eller mere.
Salt og peber
Krydderier, f.eks. Oregano, Herbes de Provance , timian eller hvad du nu foretrækker. 
1 stk. stegetermometer.
 
Tilberedning:                                                  
10 til  flere personer

Gør følgende: Tænd ovnen på 200° C. Sørg for, at kødet er  afpudset for sener og overskydende fedt. . Evt. sener kan  trækker kødet sammen ved stegning . Det fedt der ikke fjernes ridses i fine tern. Kødet  krydres med salt, kværnet sort peber og krydderi efter smag.

Stegen stilles ind i den forvarmede ovn i 25 min. Tages ud og hviler i 30 min. Stegen gives atter 20 min. Hviler igen 20 min.
Nu er det tid til at checke temperaturen på stegen. Med et stegetermometer måles centrumtemperaturen . For rødt kød skal temperaturen være 58-60 grader.
For rosa skal temperaturen være 62-64 grader og skal stegen være ødelagt , gennemstegt, skal temperaturen være over 70 grader.
Er den valgte temperatur ikke nået endnu gives stegen en tur mere i ovnen på mellem 10 og 20 min.
Er temperaturen nået er det ok, ellers fortsættes der med hvile og stegning. Men den burde være OK
Stegen skal hvile i 20 min. inden der skæres i den. Ellers vil alt saften og den gode smag gå tabt. Ligeledes er det vigtigt, at stegen ikke tildækkes under hviletiden, idet den altid vil "stege lidt videre" pga. eftervarmen.
En rød steg med en temperatur på 58 grader kan altså stå tildækket indtil servering og stege videre således at sluttemperaturen bliver 63-65 grader og stegen serveres så som rosa. Men den kan jo også stå og stege til "ødelagt".