Mørbradbøffer i sennep 
   
Ingredienser:
8-12 mørbradbøffer
l dl dijonsennep
50 g fedtstof til stegning
Sauce:
3 løg
2 spsk. olie
½ dl balsamico eddike
3 spsk. mel
6 dl bouillon
Salt og peber
Kulør
8-10 forårsløg
1 rødløg
2 spsk. olie
1 rosmarinkvist
½ citron (reven skal og saft)
Salt og peber
Kartoffelmos:
1 kg kartofler
11/2 dl olie
Salt og peber
Tilberedning:                                                 
 2-4 personer
Sauce: Skræl løgene og snit dem i tynde både.
Varm en gryde op og steg dem i olien, til de er meget brune.
Tilsæt balsamico og kog ind til den er helt fordampet.
Tilsæt melet og rør det sammen.
Tilsæt bouillonen og kog saucen igennem.
Smag den til med salt og peber og giv den en lidt kulør.
Smør mørbradbøfferne med sennep og steg dem brune ved høj varme på en pande med lidt olie. Senneppen må gerne blive lidt sort.
 
Læg bøfferne i et ildfast fad og hæld saucen over. Bag i ovnen i 15 minutter ved 180 gr.
 
Pil rødløget og snit det i smalle både. Blancher dem i 1/2 minut i vand med salt.
 
Snit forårsløg i mindre stykker på skrå. Svits dem i en gryde med lidt olie, sammen med rosmarinen, uden at de tager farve. 
Når de begynder at blive bløde, tilsættes rødløgene, og det hele varmes igennem. Smag til med salt og peber, og hæld det oven på mørbradfadet.
 
Kartoffelmos: Skræl kartoflerne og skær dem i mindre stykker. Kog dem i vand uden salt, til de er helt møre. Hæld vandet fra og mos dem. Rør olien ind i kartoflerne og smag til med salt og peber. 
Dryp lidt olivenolie over kartoffelmosen, når den serveres. pynt en med lidt rosmarinblade.
 
Tilbehør:
Kartoffelmos