Kinesisk oksekød med nødder
     
Ingredienser:

400 g skært oksekød

Marinade:
1 tsk. revet ingefær
1 fed presset hvidløg
2 fintsnittede forårsløg
1 spsk. sojasauce
1 spsk. Østerssauce
2 spsk. tør sherry
2 spsk. jordnøddeolie
50 gr valnøddekerner

1 stor rød peber skåret i strimler

1/2 tsk. majsstivelse
1/2 dl hønsebouillon
 
Tilberedning:                               
 4 personer

Skær kødet i lange tynde skiver på tværs af kødfibrene. Bland marinaden. Tilsæt kødet og rør rundt, så det bliver dækket.

Sæt kødet dækket med film i køleskab 2 timer eller fra morgen til aften.
Varm 1 spsk. olie i en wok. Tilsæt valnødderne og lynsteg dem 1 min. ved høj varme.
Tilsæt peberfrugt og lynsteg ved høj varme i 2 min. Tag nødder og peberfrugt op. Varm resten af olien. 
Tag kødet op af marinaden og steg det hurtigt i små portioner ved høj varme, indtil det er brunet, men ikke gennemstegt. Læg det på fedtsugende papir. 
Rør majsstivelse og hønsebouillon i marinaden. Kom nødder, grønsager, kød og marinade i wokken og steg det, til kødet er mørt og saucen er jævn. 
Smag til med salt og peber.
 
Tilbehør:
Ris